Tiempo Legend IV er Nikes allernyeste kreation, og i den grad en forbedring af den tidligere Tiempo kollektion.
Kænguruskindet, som altid har været en del af Tiempo modellerne er der blev holdt fast i - men kun til dels. Således er der også blevet plads til Nikes revolutionerende Kanga-Lite kunstlæder, som bærer mange af de gode ting fra kænguruskindet, men samtidig har en lavere vægt og bl. a. er mere vandafvisende.
Som sagt, er det en blanding af de to materialer. I forstøvlen og indersiden, har Nike holdt fast i kængurulæderet, mens midtstøvlen og hælen er lavet med Kanga-Lite. Det er i følge Nike opskriften på succes, og der kan faktisk godt være noget om det. Kænguruskindet forrest på støvlen sikrer optimal boldkontrol og en god komfort. Kanga-Lite materialet sørger for en lav vægt samt én bedre vandafvisning, hvilket betyder at støvlen suger meget mindre vand end fuldblods kængureskindsstøvler.
Knopsystemet er også ændret til en blanding af aflange og runde knopper, hvilket giver en bedre stødabsorbering. Forrest sidder to små knopper, der bevirker en endnu bedre udnyttelse af kraften, når du accelerer.
Dette er en lagervare. 1-3 hverdages leveringstid