http://www.amarsport.dk/
Salgs- & Leveringsbetingelser

Bestilling
Bestillinger på amarsport.dk kan udelukkende ske via internettet.
Som kunde skal man være opmærksom på, at varer og priser ikke altid er ens i butikken og på nettet. Ligeledes gælder udsalg og kampagner kun, hvor de er annonceret.

Ordreekspedition
H-H Sport ApS varetager ekspeditionen af alle ordrer bestilt på amarsport.dk. Det er ligeledes H-H Sport ApS, der driver Ama’r Sport butikken på Amagerbrogade 165-167.

Ekspeditionstiden varierer fra produkt til produkt. Den forventede ekspeditionstid fremgår af produktsiden for hvert enkelt produkt. Bemærk, at hvis en ordre består af flere varer med forskellig ekspeditionstid, vil den længste tid være gældende for hele ordren.

Levering
Alle ordrer sendes fra:

Ama’r Sport
Amagerbrogade 165-167
2300 København S
CVR: 26931770

Alle ordrer sendes med Post Danmark til den angivne leveringsadresse, med mindre andet er valgt under bestillingen. For fragt opkræves et gebyr på kr. 50 uanset ordrens størrelse . Alternativt kan ordrer afhentes i butikkens åbningstid gratis. 
OBS: Vi sender kun til adresser i Danmark (ikke Grønland og Færøerne).

Afhentning
Alle ordrer kan gratis afhentes i Ama’r Sports åbningstid, hvis dette er valgt under bestillingen. Medbring dit ordrenummer, når du afhenter ordren. Butikkens adresse er:

Ama’r Sport
Amagerbrogade 165-167
2300 København S

Butikkens åbningstid er:
Mandag-torsdag: 10.00-17.30
Fredag: 10.00-18.00
Lørdag: 10.00-14.00

Fortrydelsesret
Ama'r Sport yder 21 dages fuld retur- og bytteret. Ved returnering af hele din ordre refunderes det samlede betalte beløb inklusiv eventuelle fragtomkostninger betalt til amarsport.dk. Den eneste udgift, du står for, er portoen for at sende ordrer tilbage til os. Ved returnering af dele af en større ordre, tilbagebetales prisen for det returnerede produkt.

Efter forudgående aftale kan ordrer personligt indleveres i butikken.

Varer skal leveres tilbage i samme stand som ved modtagelse. Dette gælder ligeledes skoæsker, som derfor ikke må frankeres eller tapes. Ved køb af beklædning skal originale hangers/mærker ligeledes fortsat sidde på tøjet. Er dette ikke opfyldt, kan erstatning på op til 100 % opkræves.

Ombytning
Ved køb af varer på amarsport.dk, kan varerne byttes ved at sende varen retur til Ama’r Sport. Varer skal leveres tilbage i samme stand som ved modtagelse.

Returporto/-fragt betales af kunden, samt porto/fragt for den nytilsendte vare ved ombytning.

Ved returnering af varer skal fakturaen eller en fakturakopi fremsendes sammen med varerne. Fakturaen er sendt til den opgivne mailadresse ved oprettelsen af ordren på amarsport.dk.

Efter forudgående aftale kan en ordre ombyttes i Ama’r Sport butikken.

Reklamationsret
Handlende på amarsport.dk har naturligvis to års reklamationsret, der er gældende ved fejl på produktet ved modtagelse eller som opstår ved normal brug.

Fejlagtig brug produkter er ikke dækket. Eksempelvis må fodboldstøvler til græs ikke benyttes på kunstgræs.

Det er et krav, at reklamationen finder sted inden for rimelig tid efter fejlen er opdaget. Produktet må ikke benyttes efter, at fejlen er blevet opdaget.

Ved reklamation refunderes rimelige fragtomkostninger.

Lad altid dine støvler tørre i frisk luft eller ved stuetemperatur. Stil dem aldrig på en radiator eller ved en kakkelovn. Fodboldstøvler må ikke udsættes for direkte varme. Tag altid fodboldstøvlerne op tasken efter brug og ud af en evt. pose. Brug altid dine fodboldstøvler på de anbefalede baneforhold som står produktbeskrivelsen. Fodboldstøvler må ikke vaskes i vaskemaskine, eller tørres i tørretumbler. Læder/skindstøvler skal behandles med læderbalsam eller -fedt. Dette gøres en til to gange om måneden eller efter behov. Hvis fodboldstøvler bliver brugt på andre baneforhold end beskrevet i pågældende produkt beskrivelse bortfalder din reklamationsret. Eksempelvis bortfalder reklamationsretten hvis græsstøvler (FG) benyttes på kunstgræs (AG).

Fejl og mangler
Der tages forbehold for skrive- og slåfejl i ved varer og priser på amarsport.dk. Derudover tages forbehold for udsolgte og udgåede varer og størrelser.

Persondatapolitik
Alle personfølsomme oplysninger transmitteres over en krypteret SSL-forbindelse, således at udefrakommende ikke kan opsnuse oplysningerne.

Ama’r Sport gemmer udelukkende persondataoplysninger med det formål at kunne levere din ordre.

Navn, adresse, telefonnummer og e-mail samt ordredetaljer er de eneste oplysninger, der registreres. Kortoplysninger er ikke tilgængelige; under købet autoriserer du udelukkende Ama’r Sport til at trække op til det godkendte beløb på dit kort, men kortdata gemmes ikke.

Persondata videregives på ingen måde til tredjemand.

Spørgsmål
Du er altid velkommen til at kontakte Ama’r Sport ved spørgsmål til din ordre, betaling, ombytning, dine personoplysninger eller andet. Vi vil meget gerne være til hjælp.

Ring +45 32 58 16 68
Mail amager@sport.dk
Eller kom forbi på Amagerbrogade 165-167, 2300 Kbh. S.